Ørum Kultur- og Forsamlingshus er det naturlige samlingssted for byens borgere og centrum for byens aktiviteter.
Her holdes livets store fester fra bryllup til barnedåb, runde fødselsdage og jubilæer, kobber-, sølv- og guldbryllup og her serveres begravelseskaffen når den tid kommer.
Ørum Kultur- og Forsamlingshus udlejes til alle former for arrangementer, og benyttes - ud over til private fester - til banko, danseaftener, foredrag, koncerter, revy, generalforsamlinger og møder - kort sagt alt muligt.
Ring på telefon 24 84 00 67 for at booke lokaler til din fest - og gør det gerne i god tid!
Træffes bedst mellem 17.00 - 20.00 - bliver der ikke svaret, så indtal en besked, så ringer vi tilbage - eller brug kontaktformularen til at sende os en e-mail.
For leje af borde og stole ud af huset: ring 23 45 13 29
Du kan se om forsamlingshuset er ledigt i kalenderen.
Bestyrelsen i Ørum Kultur- og Forsamlingshus har igennem de seneste 3 år arbejdet på en istandsættelse og renovering af husets store sal. En stor opgave som nu endelig realiseres.
Fondene: “Norlys Vækstpulje”, “Nordeafonden”, “Sparekassen Vendsyssels Fond, Klokkerholm”, “Foreningen af Forsikringstagere i Forsikringsselskabet Vendsyssel” samt Brønderslev Kommunes anlægspulje har alle generøst bidraget til at opgaven kan søsættes.
Renoveringen betyder bedre forhold for alle brugergrupper, og har især haft fokus på energiforbedringer, samt på yoga og kunst i forsamlingshuset, som er et par af de kulturområder, som bestyrelsen ønsker at fastholde og videreudvikle.
Vi glæder os til at vise resultatet frem på den anden side af sommerferien.
Søndag var bestyrelsen samlet i forsamlingshuset for at tage malerier ned, afmontere eller afdække lamper, med mere, så huset kunne være klar, da håndværkerne rykkede ind mandag kl. 07. Som billedet viser, så er nedbrydning og genopbygning allerede i fuld gang.
Ørum Kultur- og Forsamlingshus er, som alle andre, ramt af de kraftigt forøgede energipriser.
Husets bestyrelse har derfor set sig nødsaget til, at indføre et "energitillæg" ved udlejning af lokaler, for at husets økonomi fortsat kan hænge nogenlunde sammen.
Tillægget varierer fra kr. 200 til kr. 500 afhængigt af, hvor meget af huset man lejer.
Vi håber, at dette bliver en midlertidig og kortvarig foranstaltning.
Bestyrelsen