Ørum Kultur- og Forsamlingshus er det naturlige samlingssted for byens borgere og centrum for byens aktiviteter.
Her holdes livets store fester fra bryllup til barnedåb, runde fødselsdage og jubilæer, kobber-, sølv- og guldbryllup og her serveres begravelseskaffen når den tid kommer.
Ørum Kultur- og Forsamlingshus udlejes til alle former for arrangementer, og benyttes - ud over til private fester - til banko, danseaftener, foredrag, koncerter, revy, generalforsamlinger og møder - kort sagt alt muligt.
Ring på telefon 24 84 00 67 for at booke lokaler til din fest - og gør det gerne i god tid!
Træffes bedst mellem 17.00 - 20.00 - bliver der ikke svaret, så indtal en besked, så ringer vi tilbage - eller brug kontaktformularen til at sende os en e-mail.
For leje af borde og stole ud af huset: ring 23 45 13 29
Du kan se om forsamlingshuset er ledigt i kalenderen.
Fredag den 25. oktober kl. 18.00-01.00
Vi blænder op for en Kim Larsen tribut, når Jan "Lune" Carlsen gæster Ørum Kultur- og Forsamlingshus.
Aftenen starter med spisning kl. 18.00, og ca. kl. 20.00 indtager Lune Carlsen scenen. Arrangementet slutter ca. kl. 01.00
Vi glæder os til et brag af en Kim Larsen festaften, og håber at I vil komme og feste med os!
Forsalg fra forsamlingshuset den 24. september kl. 17.00-18.00
100 stk. billetter til salg - max. 4 billetter pr. fremmødt person.
Overskydende billetter sælges på okf.nemtilmeld.dk
Billetpris: kr. 400,-
Ørum Kultur- og Forsamlingshus er, som alle andre, ramt af de kraftigt forøgede energipriser.
Husets bestyrelse har derfor set sig nødsaget til, at indføre et "energitillæg" ved udlejning af lokaler, for at husets økonomi fortsat kan hænge nogenlunde sammen.
Tillægget varierer fra kr. 200 til kr. 500 afhængigt af, hvor meget af huset man lejer.
Vi håber, at dette bliver en midlertidig og kortvarig foranstaltning.
Bestyrelsen